Indgang til idrætsparken

Idrætsparken set mod indgangsparti

Idrætsparken set mod nord

HELHEDSPLAN FOR VALBY IDRÆTSPARK

Valby Idrætspark udgør et stort tegn i Valby

Bebyggelsesmønstre og bygningsanlæg omkring parkerne rummer store tegn

Sportsanlæggene er i sig selv store tegn

Skal konkurrenceområdet markere sig som en bydel i byen, må den også markere sig som et stort tegn i bylandskabet.

Fra område til sted

Valby idrætspark ligger i et typisk forstadskvarter til Valby og København. Der er dog ikke megen stad til stede.

Området er et lidt fragmenteret og uoverskueligt bylandskab af store og små erhverv blandet med boligbebyggelser af forskellig type og i varierende skala, gennemskåret af jernbanelinier og stærkt trafikerede indfaldsveje.

Et af de få karaktergivende orienteringspunkter i det lavt bebyggede og let labyrintiske område er gasbeholderen ved Valbyparken, der er synlig på lang afstand.

Skal området sættes på bykortet over Valby og København, må det foruden sportsligt også byarkitektonisk gøres til et sted i forstaden.

Fra sted til (for)stad

Valby Idrætspark og Valbyparken er i sig selv et stort by- eller landskabstegn. Et satellitbillede af København viser tydeligt parktrekanten, der fra vandet og Kalveboderne kiler sig op mellem jernbanelinierne til Ellebjergvej.

Men denne del af Valby rummer også andre store tegn og strukturer af bebyggelser og bygninger, hvis skala svarer til forstadslandskabets store punkter, linier, flader og åbne rum.

Også selve idrætsparkens sportsanlæg, haller og arenaer fungerer som store markante figurligheder i området.

Skal stedet gøres til en bydel, en (for)stad i Valby og København, må den i skala og form ikke alene kunne matche de øvrige store bykomponenter, den må kunne markere sig som et tydeligt samlingspunkt i det uoverskuelige forstadslandskab. Som et stærkt og tydeligt byarkitektonisk greb i Valbys kontekst.

 Forstadens urbanitet

Der er forskel på tætbyens og forstadens urbanitet.

Hvor tætbyen er præget af sammenhængende bebyggelse og klart afgrænsede byrum i form af gader og torve, er forstaden et kludetæppe af bebyggelsesstrukturer og fritliggende bygningsanlæg med åbne og kontinuerlige mellemrum af trafiklinier og restlandskaber.

Forstaden kan betragtes som en sammenhængende morfologi af byskab og landskab, bebyggelse og terræn.

En ny bydel i Valbys og Københavns forstad bør kombinere det bedste fra tætbyen med det bedste fra forstaden: det afgrænsede byrum og bygningstætheden med bylandskabets åbne og grønne rumlighed. Det gælder ikke mindst i en ny sportsbydel, hvor kultiveret parklandskab og formet bymæssighed uundgåeligt bliver tæt forbundet.

En ny bydel i forstaden bør ikke sentimentalt, tilbageskuende kopiere den historiske tæby men skabe en byform, hvis urbanitet og bymiljø fortolker og udfordrer sin tid og sit sted.

 Projektet ønsker:

At skabe kulturlandskabelig urbanitet.

At favne landskabet og parkerne.

At lægge ryggen til trafikgenerne.

At indordne sportsarenaer og øvrigt byggeri i en samlet bykomposition.

At skabe en generelt anvendelig, fleksibel og etapevenlig bygningsstruktur. 

 Valby Sportsby

En ny sportsbydel i tilknytning til Valby Idrætspark bør i sit hovedgreb samle de store og små sportsanlæg samtidig med, at den centrerer, organiserer og transformerer det omkringliggende områdes fragmenterede bymæssighed.

Dette vil efter projektets mening kræve et blik for forstadens særlige karakter.

Projektet har valgt at samle bydelen og sportsanlæggene omkring et stort bygget tegn:

– En ”bymur”, der favner og modtager landskabet og parkerne og som beskytter dem mod støjen fra de omgivende trafikmaskiner.

– En ”byvæg”, der set fra parken skaber et urbant hovedrum, indenfor hvis rammer mindre og forskelligartede forstads- eller byrum kan dannes.

– Et ”bygget strøg”, der griber de spredte sportsanlæg og binder dem sammen til en byarkitektonisk helhed.

”Bymur”, ”byvæg” og ”strøg” er bytyper. Valby Sportsby er en transformation af disse typer til en forstadstypologi.

Hvor tætbyen er en bygningsmasse med huller i, er Sportsbyen et stort byskabsrum, afgrænset af en lang bygningskrop garneret med fritliggende bygningsanlæg i det grønne.

Hvor tætbyen repræsenterer gade- og torverummet, indeholder Sportsbyen det byggede landskabsrum, det afgrænsede mellemrum og pladsen.

Projektet skitserer en mulighed for yderligere at markere Sportsbyen i Valby med et højere bygværk: sportsbyens ”tårn” ved hovedindgangen og hovedpladsen i bydelen.

Generalitet og fleksibilitet

En ny bydel bliver sjældent bygget færdig på en gang.

Det gælder også en sportsbydel, hvor nye sportsgrene fra tid til anden kræver nye eller ændrede anlæg, ligesom sammenbygningen af sports- og ikke-sportsfunktioner, meget aktive og mere rolige funktioner stiller særlige krav til fleksibilitet og tilpasningsdygtighed både internt og mellem funktionerne.

Bebyggelsen er derfor tænkt som en generelt anvendelig, fleksibel og multifunktionel bygningsstruktur.

Blandingen af forskellige funktioner, fra de mange sportsrelaterede til erhverv, butikker, kontorer, boliger og institutioner, skal alle kunne finde plads i bygningsstrukturen og udgør samtidig en enestående mulighed for at skaffe bydelen det liv, der er så eftertragtet men svært at etablere i nye bydele.

Bydelen er så heldig at have idrætsaktiviteterne som generator af dette liv.

 Funktionsblanding

I den generelle og fleksible by- bygningsstruktur kan bydelens funktionsblanding tænkes på flere måder fra den helt frie blanding af boliger, erhvervs- og sportsfaciliteter til en mere zoneret eller funktionsopdelt sammensætning.

Projektet forestiller sig de mest offentlige og publikumsrettede funktioner i ”byvæggens” nederste etager i god kontakt eller direkte integreret med sportsanlæggene.

Herover kan der så tænkes en lagdelt blanding af erhverv og kontorer med boliger på toppen.

En vertikal eller afsnitsorganiseret opdeling af ”byvæggen”, med boligerne placeret ud mod de fredeligere sider af idrætsparken og erhvervet i dets aktive midte, er ligeledes tænkelig.

Den generelt anvendelige og fortløbende bygningsstruktur gør byggeriet etapevenligt. Principielt kan man starte byggeriet hvor som helt i ”byvæggen” og udbygge i fri takt.

Idrætsanlæggenes frie placering langs ”Byvæggen” gør ligeledes deres placeringsmuligheder relativt ubunden, både når det gælder nuværende og fremtidige anlæg.

”Byvæggens” stueetage vil fremstå som en aktiv bund i varierende bredde. Her tænkes stort set alle funktioner, hvortil ordet sport kan knyttes, at florere. Indendørs idræts- og fritidsfaciliteter, sportsrelaterede butikker og erhverv, undervisningsfaciliteter, caféer, restauranter eller kantiner, etc.

Man kan også forestille sig dagligvarebutikker, kiosker eller specialbutikker uden direkte tilknytning til sportslivet men med stor gavn af bydelens tilgængelighed, parkeringsmuligheder og kundegrundlag.

I ”byvæggens” eventuelle boligafsnit kan der placeres institutioner til børn og unge: børnehave, fritidsklub, etc.

Højder og etager

”Byvæggens” gennemgående højde på 24 m betyder en variation i etageantal på 6-7 etager, afhængig af erhvervs- og boligetagernes stakning (erhvervsetager ca. 4 m, boligetager ca. 3 m).

De evt. vandrette forskydninger i facaderne kan være med til at skabe et afvekslende facademønster og et spil i facadeflugten.

Facadernes varierede takt, proportioner og arkitektoniske motiver tænkes indrammet og afsluttet af et gennemgående tag på toppen af ”byvæggen”.

Frasalg

”Byvæggens” fortløbende og fritliggende bygningsstruktur gør forskellige ejerforhold eller frasalg i kortere eller længere bidder relativt ukompliceret.

Projektet forestiller sig de baneafskårne hjørner nordøst og nordvest for idrætsparken solgt fra. Disse felter behøver ikke at være direkte integrerede i udformningen af idrætsparken, selv om de strukturelt udgør en del af Sportsbydelen. På felterne kan tænkes bebyggelser relateret til Byvæggen på samme måde som idrætsanlæggene.

Parker og bebyggelse

Bebyggelsen inddrager parklandskabet i et stort sydvendt favntag og giver derved Valby Sportsbydel mulighed for at realisere en enestående park og landskabsbebyggelse.

Fra bebyggelsen vil der være direkte adgang til en udstrakt sportsslette med et farverigt idrætsliv og videre til Valbyparken med sine forskelligartede grønne, rekreative miljøer og til vandet ved Kalveboderne.

Udsigten over parker og vand fra ”byvæggen” vil være enestående. Det samme gælder synet af Valby centrum mod nord.

Parklandskabet tænkes at glide op mellem sportsbydelen bygninger og videre op af ”byvæggen” som solbeskinnede, sydvendte, grønne altaner og tage.

Veje, baner, bygningsanlæg og parkering

”Byvæggen” vender som en bymur ryggen til støjgenerne fra de stærkt trafikerede omkransende veje og jernbaner, der samtidig giver bydelen en enestående tilgængelighed.

Den bilende hovedadgang sker som vist på trafikdiagrammet fra Ellebjergvej og med mulighed for adgang fra Gl. Køge Landevej ved sportslige spidsbelastninger.

Terrænparkeringen placeres rundt langs kanten af Parken og sportsarenaerne, hvilket giver direkte adgang til disse samtidig med, at den etablerer afstand til de omgivende trafiklinier.

Cykel og gangforbindelser

Projektet ønsker at skabe god adgang for de bløde trafikanter til og gennem den nye sportsbydel og at sætte bydelen i så direkte forbindelse med Valbys omgivende cykel- og gangstinet som muligt.

Den centrale sti gennem idrætsparken gøres til ”stistrøg” og føres fra hovedindgangen gennem idrætsanlæggene til kontakt med Valbyparkens stisystem og vandet.

”Stistrøget” krydser ”byvæggen” ved bydelens hovedplads og føres videre gennem hovedindgangen til den nye Ellebjerg Station gennem det nordlige boligkvarters grønning. Herfra får ”stistrøget” kontakt med Valbys gang- og cykelstinet.

Idrætsaktiviteter

Idrætsparkens aktiviteter er zoneret så de mest urbane finder sted langs ”byvæggen”.

Her er der tumleplads for skating, streetvolley, beachvolley eller andre spontane og uofficielle fritids- og sportsaktiviteter. Om vinteren kan der løbes på skøjter på overisede flader og baner eller konkurreres på isskulpturer.

De mere traditionelle sportsaktiviteter som fodbold, håndbold, rugby, tennis, cricket, softball, etc. finder sted længere ude på sportssletten sammen med atletik, gymnastik m.m.

Den mere uformelle rekreative brug af idrætsparken kan foregå i randen af parken på løbestier, støjvoldenes kælkebakker, etc.

De større udendørs sportsanlæg, Valbyhallen og Vandkulturhuset er placeret tæt på parkeringen og bydelens centrale plads.

Disse anlæg tænkes at være transparente, så deres aktiviteter kan være med til at befolke pladsen og dermed trække flere folk til.

Valbyhallen tænkes tilbygget med publikumsfaciliteter vendt mod pladsen, ligesom Vandkulturhusets indre liv helst også skal kunne følges fra pladsen.

Byliv og byudvikling

Sportsbyen kan fungere som dynamo for byudviklingen i hele Sydvalby.

Synergieffekten kan vise sig som urbanisering og fortætning af de omgivende bebyggelser.

Projektet ser gerne en sådan udvikling for derved at skabe underlag for den nye bydels liv og identitet.

Parklandskabet

Idræts- og rekreationsmulighederne i Valby Idrætspark tager afsæt i det gode aktive liv for alle mennesker, også de, der sidder i kørestol eller har andre handicap.

Vi ser idrætten som det, der kan binde menneskene sammen i et uforpligtende fællesskab. Familier, børn og voksne, institutioner, firmaer, og egentligt organiseret idræt i form af alle de klubber, der allerede bruger området.

Vi ser for os et stort fintmasket net af muligheder for udfordringer og kontakter – ingen behøver at være ensom hér.

Valby Idrætspark skal give gode oplevelser og erindringer, der får brugerne til at vende tilbage.

Den landskabelige hovedidé

Hovedidéen tager udgangspunkt i områdets eksisterende landskabelige værdier, fremhæver dem og gør dem til det særlige.

Det store flade terræn med de mange boldbaner understreges, og temaet med karakterfulde læhegn, der opdeler området fremhæves i hoveddisponeringen af området.

Valby Idrætspark og Vandkulturhuset knyttes til hele området gennem en central akse. Fra dette ”stistrøg” strømmer liv ud til de enkelte områder. Mod nord op til den Nye Ellebjerg Station udgøres aksen af en belagt flade. I sydlig retning udgøres aksen af en markant poppelallé ned gennem boldbanerne. Aksen fortsætter herfra gennem Valby Parken hele vejen til vandet og Kalvebod Brygge. Det er naturligt at inddrage parken som et aktiv i en samlet opfattelse af området.

Forslaget søger at styrke bevidstheden om dette enorme rekreative areal med skov og strand. I dag ligger parken gemt bag en tæt randbeplantning langs den tværgående allé, der udgør grænsen mellem idrætsområderne og den egentlige park. Vi foreslår at underbeplantningen her ryddes, så alléen får lov til at træde frem som et selvstændigt og kraftfuldt element. Det giver mulighed for visuel kontakt til og fra idrætsarealerne og et indblik i de muligheder, der rummes i parken.

Valby Parken er varieret og oplevelsesrig og rummer i sig selv gode muligheder for en lang række af de ønskede aktiviteter i området. Den skal bruges aktivt, cykling, rulleskøjteløb, stavgang, legeplads og meget andet. Her har storbymennesket mulighed for at finde ro, blandt andet i de mange haveforeninger, der er integreret som lommer i den store park.

Landskabselementer

Projektet arbejder med seks forskellige landskabselementer som bebyggelsen, idrætsanlægget med det nye Vandkulturhus samt Valby parken knytter an til: 1) fladen, 2) alléen, 3) sletten, 4) lunden, 5) hækken og 6) volden.

1 Fladen

Kommer man til Valby Idrætspark med tog eller S-bane, vil man entre den ad det belagte strøg, der forbinder den Ny Ellebjerg Station med idrætsparken. Fladen binder området sammen på tværs af Ellebjergvej og glider videre igennem den nye ”byvæg”, hvor den fungerer som stor ankomstplads til Valby Idrætspark og det nye Vandkulturhus.

Fra fladen knyttes an til de belagte arealer, der flyder langs den nye bebyggelse. De belagte arealer aftrapper i intensitet, jo længere man bevæger sig ud i området.

Belægningen er tænkt som beton støbt på stedet og bearbejdet på forskellig vis alt efter brugen. Stedstøbt beton er nem at tilpasse svungne former og vil give området et helstøbt præg. Stedstøbt beton kan i overfladen varieres i det uendelige, smukke mønstre kan opstå gennem forskellige prægninger og tilslagsmaterialer, således at de forskellige områder kan gives en egen, særlig identitet i belægningsmaterialet.

Fra fladen og de øvrige belagte arealer er der adgang til aktiviteter af mere bymæssig karakter placeret i bebyggelsens grønne nærområde. Det kunne være udendørs filmfremvisning, minigolf, go car, musik, teater, skateboard, beachvolley, street basket, trampoliner, klatring, petanque – listen er uendelig og kan varieres hen over året. Mange af disse aktiviteter kan kombineres og gives dobbeltfunktioner for et areals anvendelse. Skateboardramper er også siddepladser, cykelstier er rulleskøjtebaner o.s.v.

 2 Alléen

Den markante poppelallé udgør hovedaksen i idrætsanlægget.

Fra den bredde belagte sti i midten kan man søge ud til de aktiviteter, der foregår på sletten.

Som landskabselement trækker den Valby Parken helt op til Ny Ellebjerg Station.

3 Sletten

Sletten er Idrætsparkens store flade, her er himlen høj og lyset vælter ned.

Et stort græstæppe møbleret med lunde, enkeltstående træer, brede grønne hække og poppel alléen.

På sletten placeres idrætsklubbernes aktiviteter på samme måde som i dag. Når der ikke spilles bold på banerne, kan andre aktiviteter finde sted her: drageflyvning, flyvning med modelfly eller andre aktiviteter af mere spontan karakter.

4 Lunden

Lundene er en del af slettens møblering. Lundene giver sammen med alléen og de grønne hække sletten karakter. Lundene indeholder ikke aktiviteter ud over dem, som de besøgende selv tilfører. Lundene er tænkt som pauser og skyggefulde rum på den lange akse. Lundenes beplantning varieres i ask, birk, eg og andre træsorter, der kan plantes tæt og opstammes, og giver en lys bund med mulighed for græs.

5 Hækken

De 5-6 meter brede og ca. 1,5 meter høje hække er tænkt som grønne møbler på Sletten. De opdeler sletten i mere overskuelige områder uden at lukke af for udsynet over Sletten. Hækkene danner rum og fornemmelse af intimitet og nærvær.

I hækkene er der udsparet mindre rum, der giver mulighed for ophold. Siddende på en afskærmet bænk kan man betragte spillet på banerne, eller sætte sin taske mens man selv spiller. I hækrummene kan ligeledes placeres små pavilloner eller overdækkede arealer til opbevaring af udstyr m.v.

6 Volden

Overskudsjord placeres langs områdets afgrænsning ved banearealerne mod henholdsvis øst og vest, og fungerer på den måde som støjafskærmning mod banen. Overskudsjorden formes som et rekreativt landskab, hvor man kan stige op og overskue området og bruges endvidere som siddepladser for tilskuere.  Bakkerne kan ligeledes bruges til vinteraktiviteter som ski og kælkebakker. I voldens bakkelandskab er der mulighed for at placere mindre baner til forskelligt boldspil, tennis m.v.

Miljø, økologi og bæredygtighed

Den nye bydel er en parkbebyggelse og allerede dermed økologisk godt på vej.

Projekteringen af en landskabelig opgave sker som regel også i en miljørigtig tankegang, idet de materialer, der anvendes, ofte stammer fra naturen selv og har en lav forarbejdningsgrad.

De landskabelige elementer udgøres primært af naturlige materialer som sand, jord, sten, træ og planter.

Projektets beplantning er formet med henblik på at sikre et godt klima med lægivende hegn og trægrupper.

Det grønnes forlængelse op i bebyggelsen som grønne sydvendte altaner og tage kan ligeledes betragtes som et økologisk tilskud.

Opsamling af regnvand til vanding plus god nedsivning, eventuelt via fasciner er oplagte muligheder.

Der er heller intet, der hindrer både passiv og aktiv solfangning på bebyggelsens facader, naturlig ventilation, varmeveksling etc.

Trafik og parkering

Der er mulighed for at komme til Valby Idrætspark på mange måder.

Blød trafikanter

For den gående og cyklende er mulighederne for at bevæge sig rundt i området nærmest ubegrænsede. Fra det store parkeringsareal langs Ellebjergvej og fra Valby Parken kan man sive uhindret ind i området. Skal man forcere sportsbanerne, kan man vælge den brede promenade, der anlægges midt i poppelalléens lange rum. Men herudover findes et netværk af stier langs de brede hække.

Fra Spontinivej i øst kan man komme over banen til området gennem den øst-vest gående allé langs Valby Parken. Denne adgang foreslås begrænset for biler, evt. med en bom, der vil kunne hæves ved spidsbelastning, så den primært henvender sig til gående og cyklende. På den måde understreges den uhindrede adgang til Valby Parken. Herudover knytter Valby Idrætspark fint an til Stor Københavns grønne cykelruter via Kalvebodruten, Valbyruten og Vigerslevruten.

Hårde trafikanter

Den primære adgang for biler er i dag fra Ellebjergvej og vil fortsat være det.

Biler har som hovedregel kun adgang til parkeringsarealet langs ”byvæggen”.

Herudover skal der selvfølgelig gives mulighed for, at servicetrafik (renovation, ambulance, brandbil, intern service, etc.) uhindret kan komme rundt i området.

Servicefunktionerne har let adgang til hele området ved at forcere et bomsystem.

Parkering

Som udgangspunkt er det eksisterende antal p-pladser i området bevaret.

Parkering i tilknytning til det nye byggeri foregår i parkeringskældre under byggeriet.

Fra Gl. Køge Landevej findes i dag kun adgang for gående og cyklende. Det foreslås, at der gives mulighed for at adgang med bil ved spidsbelastning. Man vil da kunne parkere i den nye rotunde, der omgiver grusbanen syd for Stadion.

Parkeringsarealerne kan anlægges på én gang eller i etaper, alt afhængig af områdets udbygning.

Sportsparkeringen på terræn har samme omfang som i dag: ca. 1500 p-pladser.

Den private parkering sker under ”byvæggen”. Parkeringsbehovet følger her udbygningen til det foreskrevne maksimum på ca.1200 p-pladser.

Belysning

Det overordnede princip for belysningen i Valby Idrætspark er, at den mest intensive belysning findes på arealerne nærmest bebyggelsen for derefter at aftage i styrke, jo længere man bevæger sig ud i parken.

Parkeringsarealernes belysning udgøres af almindelig kørebanebelysning. Denne funktionelle belysning suppleres med uplights, der belyser trækronerne nedefra.

På de urbane, belagte flader og på de øvrige aktivitetsarealer i bebyggelsens nærhed, bruges en lav standerbelysning suppleret med enkelte store master med fleksible spots. Særlige zoner eller aktiviteter kan iscenesættes specielt.

På sportsarealerne trækkes belysningen i bånd, der følger de beplantede zoner. De ”grønne hækmøbler” kan ligeledes oplyses.

Der suppleres med store master og spots på udvalgte aftenbaner.

Oplyste plantebælter og græsflader med en farverig konfetti af aktive idrætsudøvere, indrammet af en lysende ”byvæg” vil være aftenbilledet af den nye sportsbydel i Valby.