1. plan – terrænplan

3. plan

Foyer-perspektiver

Nyt skuespilhus på Kvæsthusbroen

Det nye skuespilhus på Kvæsthusbroen skal være:

• Et godt teater i sig selv
• Et flot bygningsværk på havnen
• Et karakterfuldt sted i byen

Mødet mellem publikum og stedet sker på torvet foran teatret.

Mødet mellem publikum og teatret sker i foyeren.

Mødet mellem publikum og skuespillet sker i salene.

Mødet mellem skuespillet og teknikken sker i servicebygningen.

Disse fire store komponenter i det samlede bygværk skal derfor      

betragtes som en helhed.

Det nye skuespilhus er både husbygning og bybygning.

Teatret på stedet

Teatret placerer sig på et af de mest markante og betydningsfulde steder på havnefronten i København og dermed i hele København.

På det sted:

– Hvor man ankommer til København fra søsiden og Øresund.

– Hvor havnen forvandler sig fra at være en havnemunding til at være  

  byhavn og fra at være en vandflade med land på hver side til at være

  et vandrum med bygninger på hver side.

– Hvor Københavns historiske pladser og monumenter bliver synlige

  (Amalienborg, Marmorkirken etc.).

– Hvor Københavns by- og havnehistorie bliver nærværende (flådelejet, pakhusene etc.)

Projektet har søgt på en gang at tilpasse sig og at understrege dette  særlige sted i København ved at skabe et markant bygningsværk, der respekterer stedets særlige historie, byskala og arkitektur.

Projektet ønsker ikke at konkurrere med eller at overtrumfe bydelens historiske monumenter. Heller ikke at udfordre dens skala og arkitektur.

Projektet ønsker med et »diskret monument« at kontrastere og dermed fremhæve Kvæsthuskajens og Fredriksstadens egenart, men  også at forvandle og afrunde det hjørne af bydelen, der i dag byarkitektonisk henligger lidt utilpasset og baggårdsagtigt.

Projektet ønsker med det nye teater:

– At afslutte Sankt Annæ Plads på en byrumlig og byarkitektonisk smuk måde mod havnen.

– At skabe et markant bygningsværk ved indsejlingen til Københavns havn.

– At skabe rammerne for byliv og kulturel aktivitet på Kvæsthusbroen.

Teatertorvet

Teatertorvet eller Kvæsthustorvet er udformet med henblik på:

– At skabe rammen for en mangfoldighed af kulturelle begivenheder og urbane hændelser.

– At skabe et aktivt knudepunkt på havnepromenaden.

– At forbinde og afvikle trafikken på stedet – til teatret og parkeringskælderen eller langs vandet, på        cykel- eller gående, over havnen til Holmen, til turistbådene og vandbussen – på en harmonisk            måde.

– At forbinde torvets rum og flade med teaterfoyerens rum og gulv.

Torvet er derfor udformet som en enkel »robust« flade med få indlagte elementer i form af en nedkørselsrotunde, en urban trælund og Sankt Annæ Plads´ forlængede trærækker.

Væggene i torvet består af de eksisterende bygninger og det nye teaters indgangsfacade.

Torvets blotlagte sydgavl kan om fornødent påbygges, forgrønnes eller som nedkørslen gøres til genstand for en kunstnerisk bearbejdning.

Teaterhavnen

Det nye teaters placering skaber rum for en mindre ny havn langs havnepromenaden, mellem Admiralshotellet og teatret. Denne ny havn er tænkt som en fritids- eller skudehavn, hvis tilstedeværelse kan skabe liv langs havnepromenaden.

Aktiviteten i havnen og ved dens »ophalerplads« tænkes at spille sammen med de synlige aktiviteter udenfor og indenfor teatrets servicefacade, der vender ud mod den ny havn, og som med sin glasfacade giver indblik til teatrets tekniske liv bag scenen.

Teatret, foyeren

Overgangen fra torverum til teaterrum sker via foyeren.

Foyeren kan betragtes som en torve- eller kajflade med fritliggende kulturaktiviteter, beskyttet af et halvtag eller en tynd usynlig klimaskærm i form af glasinddækningen.

Projektet betragter dette rum som et formidlingsrum mellem ude og inde, imellem teatersalenes lukkede privathed og den åbne bys offentlighed.

Projektet betragter foyeren som et flydende rum hvor spillet fra salene kan brede sig ud til det offentlige rum eller omvendt, som tillader det virkelige byliv at blande sig med illusionerne i teatersalene.

Foyeren skal lede folk til teatersale, garderober, barer og toiletter, fungere som informations-, teater-, og kulturtorv og skabe roligere hjørner for eftertanke, samtale, spisning etc.

Projektet stiller teatersalene ud i foyeren som »fritliggende« bygningskroppe, så formålet med og målene i huset bliver tydelige.

Adgangen til salene sker direkte fra gulvplan til den lille sal og øvelses-salen eller via »svævende«, ophængte lejdere, der leder de største menskestrømme oven over gulvplanet til store sal. Gulvet kan derved friholdes til foyerens øvrige aktiviteter.

De svævende lejderne er så brede at de kan udgøre en del af foyerens opholdsareal, VIP-foyer, dronningeloge m.m.

Lejderne skaber en bevægelse op gennem foyerrummet, der kulminerer med et højtliggende panorama ud over indsejlingen til Københavns havn og Øresund.

Der er direkte adgang fra foyer til parkeringskælder.

Kontakten til teatrets bagvedliggende »maskineri« formidles mentalt, betydningsmæssigt og arkitektonisk af den gennemgående bagvæg hvorudfra salene billedligt trækkes.

Der er direkte kontakt mellem administrations-, teknikker-, kunstneretagen og foyeren – man kan se ned i den.

Personale og kunstneretager

Over teatermaskineriet placerer projektet administrations- og personalelokalerne samt kunstnergarderober og kunstnerfoyerer,

Projektet har lagt vægt på, at dette penthouse-plan ikke blot er en nødvendig sammenstuvning af funktionelle servicerum, men udgør et attraktivt miljø (et hus i huset) hvor kunstarterne, kunstnerne og teaterteknikkere kan mødes til idéudveksling og gensidig inspiration.

Denne etage er udformet med udendørsatrier, kantiner og foyerer. Fra disse arealer og rundt om hele etagen, er der et storslået udsyn til byen, havnen og teatertovet, ligesom der er udsyn til selve teaterfoyeren.

Sale og scener

Projektet søger at forfølge programmets intentioner om at skabe en blanding af friere og mere traditionsbundne teaterformer og forestillingsformer.

De mest eksperimenterende forestillinger tænkes henlagt til lille scenes blackbox og til det store overums intimscene.

Disse sceners tætte kontakt til foyeren gør det muligt at spille ud i dette offentlige foyerrum.

Teater og musikbegivenheder kan ligeledes tænkes at foregå i selve teaterfoyeren og måske under inddragelse af de hævede foyer/ lejdere.

Den store sal og scene er mere traditionsbevidst udformet, amfiteatralsk opbygget med gallerier hele vejen rundt langs væggene.

Projektet anser stadigvæk dette klassiske teaterrum for at give den mest intense oplevelse af de mange forskellige tale-, synge-, danse- og musikforstillinger, der skal foregå her.

Projektet søger dog på en enkel måde at tilføre scene- og teaterrummet nye muligheder, knyttet til prosceniets udformning. Prosceniet tænkes udformet, så det kan forskydes kortere eller længere ud i tilskuerrummet. Det fremskudte proscenium kan således i et vist omfang fungere som en tribunescene, mens det tilbageskudte proscenium illuderer kukkasseteater.

Projektet ønsker i denne sammenhæng at holde fast i muligheden for at etablere orkestergrav (det fremskudte proscenium ligger over orkestergraven).

Bagscener, tekniske rum, lagre og værksteder

Teatrets betjenende rum og tekniske faciliteter er placeret så rationelt som muligt i forhold til de funktioner, de skal betjene og i overensstemmelse med programmets intentioner.

Lige som i foyeren og på personale og kunstneretagen, er der lagt vægt på husets arkitektonisk, funktionelle transparens. Husets aktiviteter må gerne være synlige både indefra og udefra.

De mest aktive rum som f.eks. øverummene er placeret mod teatertorvet og i god kontakt med foyeren, ligesom de aktiviteter, der er forbundet med materialestrømmene, sceneopbygningen og værkstedsaktiviteterne, er synlige fra byrummet ved den nye skudehavn.

Teatret flow og logistik

Teatre er ikke uden grund ofte blevet sammenlignet med et kompliceret maskineri, hvor materiale- og menskestrømme skal organiseres komprimeret og præcist.

Dette projekt har søgt at organisere strømmen af materialer så den sker så rationelt og simpelt som muligt i tre vandrette funktions- zoner (foyer, sale, servicerende rum ) og to lodrette funktionszoner (arbejdsrum, forberedelses- og opholdsrum).

De vandrette strømme bringer materialer og dekorationer fra den ene side af huset til brug på scenerne midt i huset og publikum fra den anden side af huset til scenerne.

De lodrette strømme bringer kunstnere og teknikere fra personaleetagen ned til service og scenearealer via teatrets midtergang – »hovedgade«.

Langs »hovedgaden« er trapper og elevatorer til servicerum og scener placeret.

»Hovedgaden« fungerer samtidig som installationsvæg for vand, varme, el og ventilation, der bringes op fra kælderens servicerum. Fra  installationsvæggen føres vandrette installationsstrenge ud til sale og øvrige funktioner i huset.

Teatrets konstruktioner og materialer

Teatrets konstruktioner og materialer er valgt i overensstemmelse med husets i øvrigt traditionsbevidste arkitektur og funktionalitet og i overensstemmelse med dets afdæmpede monumentalitet.

Såvel konstruktioner som materialer repræsenterer en moderne byggeskik, baseret på en bevidsthed om økologi, holdbarhed og smuk patinering.

Huset tænkes opført i stedstøbt lys beton og i foyerdelen af tag- og lejderbærende synlige søjler og usynlige dragere.

Huset indrammes af glaspartier med foyerdelen som ét stort omkransende glasparti.

Glaspartiernes rammekonstruktion tænkes kobberbeklædt.

Som solafskærmning og som rumskaber i foyeren iklædes facaderne vandrette kobberbeklædte lameller.

Taget beklædes ligeledes med kobber.

Foyerens bagvæg er synlig stedstøbt beton.

Salene er stedstøbt beton beklædt udvendigt og indvendigt med lys finer. For den store sal vedkommende i højde med lille sals overkant, herover er betonen synlig, mens den skyder sig op gennem tagets lyssprække.

Såvel udvendige som indvendige betonfelter kan tilføres relieffer af udvalgte kunstnere.

Husets materialevalg refererer til materialekarakteren i Fredriksstaden og på Fredriksstadens monumentalbyggerier.

Husets arkitektur

• Teatrets arkitektur trækker på følgende analogier og billeder:
• Billedet af pakhus- og havneaktiviteter på kajen
• Billedet af byliv, by- og torverum eller markedshal
• Billedet af skib og havneteknologi
• Billedet af teatermaskiner
• Billedet af nordisk og dansk arkitekturtradition og byggeskik
• Billedet af den omgivende bys skala, proportioner, form og arkitektur.
• Billedet af klassicismens og modernismens teatre
• Billedet af det transparente bygværk