Indgangsparti

1. plan – stueplan

2. plan

Kælderplan – depotplan – toiletter

Indgangshall

Gårdrumsenteriør

UDBYGNING AF BORNHOLMS MUSEUM

Stedet

Det nye egnsmuseum i Rønne bliver er betydningsfuldt bygningsværk i byen og et stort bygningskompleks i sit kvarter. Det er derfor vigtigt, at det nye byggeri falder godt til i Rønne og passes godt ind i sine nære omgivelser.

Museet skal være et kulturelt vartegn i byen uden at virke anmassende, og det skal markere sig i kvarteret uden at dominere det. Museet skal tilpasse sig byens og kvarterets miljø uden at forfalde til historisk sentimentalitet, og det skal fremstå som et “enestående” og spændende byggeri, der viser respekt for sine naboer, ja lader sig inspirere af dem.

Byggeriets form og struktur

Den vigtigste forudsætning for et byggeris tilpasning er dens strukturelle indpasning. Byggeriet skal forholde sig til stedets skala og struktur forstået som stedets bebyggelsesmønster, bygningsvolumenernes højde og dimensioner etc.

I dette projekts fortolkning vil det sige, at det nye bygningskompleks skal være en lav randbebyggelse med en indre rigdom af by- og gårdrum.

Bygningskompleksets hovedstruktur er fremkommet ved skabe en “randbebyggelse” med et friholdt gårdrum og med de bevaringsværdige, historiske bygninger som en del af denne randbebyggelse dog skåret fri af ( eller skåret ind i ) nybyggeriet. Resultatet er et bygningskompleks, hvis form er en randbebyggelse med en med et indfoldet nybyggeri.

I centrum af bygningskomplekset rejses et udstillingstårn, der kommer til at fungere som et omdrejningspunkt for museet ,og som det punkt hvorfra dets sammenhæng med by og landskab kan overskues. Samtidig bliver tårnet med sine fem etager et synligt vartegn for byen og museet.

Tårnets centrale placering på grunden beskytter naboerne mod indbliksgener men sikrer samtidig kvarteret mod en potentiel skalaforvridning – tårnet er synligt på afstand men usynligt tæt på.

Det samlede museumsbyggeri er en kompleks struktur af varierende rum og bygningsformer –  indre torve”, “gyder”, “gader”, grønne gårde og atrier , balkoner og cylindriske rum, byhuse, pompøst statsbyggeri, moderne bygningsstrukturer og et tårn i nyfortolkning.

Bygningskomplekset søger at folde rum og bygningsvolumener med forskellig form og karakter til en samlet arkitektonisk komposition omkring museets udstillinger og aktiviteter.

Museets funktionsprincip

Bygningskompleksets funktionelle princip er lige så enkelt som dets hovedstruktur.

Museets mest aktive rum er placeret i stueetagen. Her ligger information, café, bibliotek, værksteder og administration. Her mødes ansatte og besøgende, og her blandes arbejdspladser og publikumsfaciliteter til et gensidigt berigende miljø af dialog og samvirke. 1. salen er fortrinsvis reserveret museets udstillinger, der kræver et roligere og mere kontemplativt miljø. Kælderetagen rummer museets magasiner og depoter.

Projektet forestiller sig et arbejdende museum i et workshopagtigt miljø og lægger derfor vægt på at bygningsanlægget er fleksibelt og generelt anvendeligt. Rum og arealer skal være så enkelt og regulært udformet, at de uden større besvær kan omgrupperes udstillings- og arbejdsmæssigt.

Projektet forestiller sig bygningerne udført i en rationel og enkel konstruktion og med en lidt rå karakter, der indbyder til daglig evt. eksperimenterende brug uden alt for mange fine fornemmelser.

Ligesom bygningskomplekset er udformet med henblik på størst mulig fysisk fleksibilitet, er det søgt opbygget så åbent og transparent som muligt med henblik på at fremme den mentale fleksibilitet, idéudvekslingen og samarbejdet.

Transparensen er arkitektonisk søgt fremmed ved at åbne kontorer og værksteder, så museets funktioner og aktiviteter bliver synlige og indbydende. Denne integration af mennesker funktioner og aktiviteter, som de åbne bygningsflader og rum sammen med de transparente vægge giver mulighed for at realisere, udelukker dog hverken den nødvendige separering af museets hovedfunktioner eller den nødvendige fysiske og visuelle isolering af aktiviteter, der kræver ro eller sikkerhed herunder de nødvendige sektioneringer af museet.

Lige som det samlede bygningskompleks er en blanding af fikserede huse og en fleksibel ny bygningsstruktur, er nybyggeriet en blanding af flydende og mere fikserede funktioner og rum.

Projektets funktions- og arealfordeling følger konkurrenceprogrammet.

Skoletjeneste:

Projektet foreslår at skoletjenesten placeres i den gule bygning, hvor den som motiv er bedre placeret end oppe under hospitalets tag. Den kan dog blive liggende i tagetagen, idet dennes funktion ikke er fastlagt i projektet.

Magasiner og depoter:

Kælderplaceringen af magasiner og depoter gør disse arealmæssigt fleksible. Projektet skitserer muligheden for at udnytte hele kælderetagen til en rationel rundgang af magasiner og depoter. Denne mulighed kan realiseres efter behov.

Museets gennemstrømning

Publikums gennemstrømning er vigtig for museets fungeren. Bevægelsen gennem museet skal på én gang være både en kompleks og en overskuelig oplevelse for publikum.

Det viste projekt modtager publikum i hallen eller det indre torv, hvortil museets mest offentlighedsorienterede funktioner er knyttet. Publikum føres dernæst op til udstillingerne på 1. sal for at cirkulere igennem dem i kronologisk orden eller i frit valgt rækkefølge. Bygningskomplekset giver mulighed for at vælge den lange, snirklede vej gennem udstillingerne eller den korte, hurtigere cirkel langs den indre gård endda med mulighed for at skyde endnu hurtigere genveje.

Den tilrettelagte tur gennem museet beskriver en spiralbevægelse op gennem bygningskomplekset startende på museets torv i stueetagen, forløbende gennem fortiden og sluttende på toppen af tårnet skuende ud over nutiden. Herfra føres man direkte ned til hallen og byen igen.

I stueetagen vil en cirkulation omkring den indre gård bringe interesseret publikum i kontakt med museets værksteder og med magasinerne i kælderen.

Museets arkitektoniske udformning

Bygningskompleksets arkitektoniske udformning og udtryk søger at sammenføje nyt og gammelt.

Det nye byggeri fungerer som en nutidig indramning eller “spejlede” kontrastering af de gamle huse på stedet. Disse huse inddrages dermed i bebyggelsens samlede arkitektoniske komposition som historiske bygværker så at sige som en del af museets udstilling, og de indgår i museets oplevelsesrige “labyrint” af rum og bygninger. På den måde forstærker de gamle og nye bygninger gensidigt hinanden arkitektonisk.

Til den arkitektoniske oplevelse af museet hører også bevægelsen på og mellem forskellige planer fra kælder til 5. sal og gennem en variation af rumtyper fra firkantede og grønne til cylindriske og mørke rum.

Nybyggeriets arkitektoniske udtryk er tænkt som en let raster kontrasterende de tunge bygninger på grunden og med 1. salen som en svævende, forbindende kasse eller væg.

Lysindtaget i den transparente stueetage tænkes styret af lette skodder, persienner og lignende. Det sparsommere lysindtag i den lukkede 1. sal tænkes om nødvendigt styret af velplacerede enkeltvinduer, der kan placeret relativt frit i det fleksible facaderester.

Til de tunge selvstændige bygværker i komplekset hører tårnet der arkitektonisk trækker på referencer fra de bornholmske rundkirker, ruinøse borgtårne og begroede klippeformationer. I overensstemmelse med klippeanalogien er tårnet begroet. Tårnet tænkes perforeret med store og små udkigssprækker, der kan styre udsigten i de retninger, der f.eks. af historisk-pædagogiske årsager ønskes fokuseret på. Tårnet er mest åbent og transparent i stueplan, hvorefter det gradvist lukker sig op efter for på toppen at afsløre hele rundhorisonten for den besøgende.

Fra tårnet udgør museumskompleksets tag en 5. facade. Det er derfor vigtigt, at også denne facade er arkitektonisk bearbejdet. Projektet foreslår taget udformet som et sedum- og højlyngsbevokset  bornholmsk klippeparti.

Etapedeling

Bebyggelsens randstruktur gør den relativt let at etapedele.

Projektet forestiller sig følgende etapeudbygning:

1. etape:

Hall og indgangstorv etableres som et ankomst- og udstillingsareal. Tårnet kan tilføjes i denne eller næste fase som en spændende ny udstillingsattraktion.

2.etape:

Udstillingsbygning og magasiner langs Smedegade etableres. Forbindelsen mellem hall og ny udstillingsbygning sker gennem tårnbygning. Biblioteket etableres i hospitalsbygningen.

3. etape:

Nybygningen langs Rolighedsgade etableres som administrations- og personalefløj. Administrationens flytning fra den gule længe skaber plads for skoletjenesten i denne. Den gule længe sættes evt. i forbindelse med hallen. Der etableres køkken og cafe i hall ( en cafe bør måske etableres allerede i 1. etape ).

Konstruktioner og materialer

Nybyggeriets bærende konstruktion udgøres af en traditionel, tung betonkonstruktion af søjler, indfældede dragere og dækplader. Denne konstruktion kan stedstøbes eller bygges op af standardelementer.

Den bærende konstruktion tænkes abteret med lette partier og glaspartier i stueetagen og på 1. sal beklædt med røde mursten, der peger på de omkringliggende bygningers røde tage

Tårnet tænkes udført i stedstøbt bevokset beton.

De eksisterende gule fortovsklinker, der i dag anvendes på terræn, føres ind på nybyggeriets stuegulv.

Udstillingsetage har trægulve.

De tunge bærende konstruktioner fungerer som klimatisk buffer i relation til udstillinger og arbejdspladser.

Grønne rum, beplantning og belægning

Inspirationen til museets Grønne rum, beplantning og belægning er at finde i Bornholms kultur og natur.

Bornholms kulturhistoriske museum ligger centralt placeret i Rønne ældre bykerne, som består af torve, lukkede gårdrum og smalle passager. Ideen er at gentage byens arkitektur i museets nærområder for på denne måde lade museet blive en del af byen.

Museet placeres derfor på en belægningsflade af den traditionelle bornholmske gule klinke, som smukt tilpasser sig Rønnes traditionelle fortovsbelægning.

Museets hovedindgang bliver markeret af ”Museumstorvet” og danner stedet, hvor man nyder bylivet under træernes stille hvisken i de varme sommerdage, drikker en kop kaffe fra museumscafeen eller på særlige dage bliver underholdt af et foredrag eller en lille forestilling om, hvordan livet i Rønne var engang.

Torvet er ligeledes et museumstorv, hvorfra dele af museets stensamling bliver udstillet. Fra ”Museumstorvet” kan man bevæge sig videre ind i de små ”gyder” og gå på opdagelse lige som i den gamle bydel.

Træerne i gyder og på pladser er de stedhørende Bornholmske rønnetræer, der om foråret blomster smukt, for senere på året at smykke sig med sine mørkerøde bær. Om efteråret får træet nogle smukke gullige efterårsfarver.

Centralt placeret i museet ligger et ”lukket gårdrum” som danner rum til det ”primitive køkken”. En legeplads til børn og voksne hvorfra, der kan laves mad over åben ild, som man gjorde engang.

Det ”primitive køkken” vil om dagen være en spændende afveksling i folkeskolernes hjemkundskab og historietimer og fungerer samtidig som et ”levende museum”. På særlige aftener vil det igen vrimle med liv, når museet afholder mad- og historiekurser for foreninger og aftenskoler. Ildstederne og de svagt oplyste stenskulpturer udgør rummets eneste belysning.

”Det lukkede gårdrum” afsluttes flot med museets udsigtstårn, hvorfra man kan se ud over Rønne og det bornholmske landskab.

I gamle dage dækkede højlyngen hen ved en fjerdedel af øen og kan i dag stadig ses på øen. Tilbygningens tag tænkes inspireret af denne naturtype med bornholmske klipper og mosser og danner en stoflig ”Højlyngstaghave”, der vil stå med klare grønne, røde og gule farver. Man vil på denne måde fra tårnet kunne se den bornholmske natur og dens genskabelse på tilbygningens tag. Taget vil, set fra oven, danne en smuk farvecollage sammen med de gule klinker, røde tage og facader og rønnetræernes farvede kroner.

Det gamle hospital: kælder 315 m2, stue 420 m2, 1 sal 420 m2, tag 90 m2

Det gule hus: stue 187 m2, tag 100 m2

Eksisterende bygninger i alt 1.532 m2

Ny bygning: kælder 1.020 m2, stue 1.220 m2, 1 sal 1.020 m2, tårn i alt 350 m2

Ny bygning i alt 3.610 m2

I alt brutto 5,142 m2