Aarhus idrætspark

Idrætsanlæggene ved Marselisborgskovenes møde med Århus by har en enestående karakter og såvel historiske, landskabelige som urbane kvaliteter, der bør respekteres, udnyttes og udbygges ved den tiltrængte renovering og planlagte opgradering af Århus Idrætspark.

Dette projekt til Århus Idrætspark henter inspiration i tre motiver:

1 Skoven

2 Parken

3 Byen

Skoven

Århus Idrætspark er en skovbebyggelse eller et anlæg i en rydning.

Denne særlige karakter søger projektet at fastholde og understrege ved:

1. a) at bevare den eksisterende skovplantning, stramme den op og udbygge den i bryn og på skrænter,
2. b) at spille på en analogi til skovlejrens lette og luftige, stang og bardun konstruktioner,
3. c) at oversætte skovbilledet til en “søjleskov” med tynde vertikalt orienterede stålkonstruktioner, der holder overdækninger og tag og udgør stadionanlæggets øvrige aptering.

Parken

Anlægget er som navnet angiver ligeledes et parkanlæg. Et oprindeligt klassisk struktureret, men komplekst parkanlæg, der leder tanken hen på historiske, græske og romerske sportsanlæg eller eksempelvis Hadrians villa i Tivoli ved Rom.

Projektet ønsker at fastholde og udbygge ÅI som et smukt og betydningsfuldt offentligt parkanlæg ved:

1. a) at skabe arkitektonisk karakterfulde enkeltbygværker og anlæg: stadion, idrætshal, agora, øvebane, administrationsbygning etc.,
2. b) at placere de enkelte anlæg smukt på terrænet, som arenaer på hver sit dertil skabte plateau,
3. c) at sammenkoble enkeltanlæggene til et hele ved hjælp af den oprindelige klassiske struktur og dens akser, beplantede skrænter og belagte flader.

Et vigtigt element heri er bevarelsen af den rød-hvide, lave bygningsfront, der er stadionanlæggets ansigt mod skoven og byen.

Byen

Århus Idrætsanlæg kan opfattes som en bydel i Århus, som en sportsby i byen.

Projektet ønsker at stramme de urbane og rumlige kvaliteter op, som anlæggets bygværker allerede i dag besidder.

Arealerne mellem sportsarenaerne betragtes og behandles som offentlige urbane “mellemrum”, pladser, agoraer, gader og arkader

til forsamling, opmarch, information, billetsalg og almindelig poseren.

Det samlede anlæg

Det er projektets mål at videreudbygge det klassiske anlæg til et arkitektonisk sammenhængende, homogent og karakterfuldt moderne sportsanlæg.

Med den hensigt anvendes samme arkitektoniske ide´ eller grundtankegang ved opbygningen af såvel stadion som sportshal.

Begge betragtes som arenaer eller containere, beskyttet af lette overdækkende eller omsluttende klimaskærme, opbygget efter samme arkitektonisk, konstruktive principper, som halvtage båret af lette søjle-kabel konstruktioner.

For at modvirke tendenser til sportsghettodannelse eller elitær indhegning, behandles arealerne mellem sportsarenaerne som offentlige byrum med i princippet fri tilgængelighed overalt. Af samme årsag forestiller projektet sig, at adgangskontrollen placeres så tæt på tilskuerpladserne som muligt, f.eks. ved adgangstrapper og ramper, og at billetsalget fordeles rundt i det offentlige rum.

Anlæggets skala

I et idrætsanlæg med ÅI´s placering, størrelse og betydning er det vigtigt at ramme skalaen. Sagt med andre ord må anlægget ikke tænkes for stort og bombastisk, hvis den intimitet og unikke skovkarakter skal bevares.

Med udgangspunkt i tilskuerpladsens væsen, “skråningen”, er både stadion og sportshal bygget op af jævnt skrånende tilskuerpladser uden etagespring.

Udvidelses- og ændringsfleksibilitet

Projektet har lagt vægt på at skabe et så fleksibelt op- og udbygningssystem, at der i princippet kan udbygges hvor som helst, når som helst.

Op- og udbygningsprincippet og -systemet består af få simple og ensartede komponenter, opstillet efter samme arkitektonisk, konstruktive princip: bærende betonskillevægge, selvbærende betontilskuerpladser, lette søjle-kabel konstruktioner i stål til bæring af halvtage, opbygget af en ståldrager-, åse-, plade- konstruktion plus en let udvendig arenabeklædning.

Det lidet pladskrævende, let monterbare og afmonterbare overdækningssystem betyder, at overdækningen kan ske i etaper. Det samme gælder det bærende skillevægsprincip og tilføjelsen af en øvre tribuneetage (fuld udbygning) hele vejen rundt om stadion.

Det nye overdækningssystem kan supplere den eksisterende overdækning ved den gamle stadionbygning, idet taghældningen er den samme. Projektet mener dog, at en udskiftning af den gamle overdækning ville pynte på stadion.

Overdækningskonstruktionerne kan meget let flyttes eller forhøjes ved udvidelse af stadion, der skal blot en forlængelse af søjlen til.

Atletik og fodboldstadion

Ved en let forskydning og justering af stadion får projektet en helstøbt arena, en skål med samme form og overkant (øvre afgrænsning af nederste tilskuerniveau) hele vejen rundt om arenaen. Arenaen bliver derved let at overskue og forstå som type og er i pagt med det klassiske sportsanlægs ide´.

Der er samtidig lagt op til en lige så regulær fremtidig toetages løsning hele vejen rundt, hvilket kræver en let tilpasning af de eksisterende Team DK-bygninger og en justering af tennisbanerne.

Den klassiske form med fortløbende rundgang på toppen af stadion giver handicappede let adgang til alle afsnit af tilskuertribunerne, forudsat de elevatorer og ramper som projektet har placeret med jævne mellemrum.

Der er adgang til tilskuerpladserne via ståltrapper, der fører til rundgangen på toppen af arenaen og derfra ned til pladserne. Ved tennisbanerne føres tilskuerne på grund af den snævre passage ind midt på tilskuerpladserne og fordeles herfra op og ned.

Der er lagt vægt på at publikum kan færdes frit mellem sportsarenaerne.

Det viste stadion rummer de i programmet angivne ca. 16.500 tilskuerpladser. Den fuldt udbyggede version i to etager rummer ca. 23.500 pladser.

Servicefunktioner

Under tribunerne er der søjlegang hele vejen rundt med niveaufri adgang til omklædning og alle de i programmet krævede servicefunktioner i de krævede antal og kvadratmeterstørrelser: B Billetsalg, B1 Boder, D Depoter, G Garderober, K Kiosker, O Omklædning, R Rengøring, T Toiletter, U  Udskænkning

Opbygning

Opbygningen af tribunerne sker efter samme princip i såvel stadion som hal.

Betonskiver danner bærende skillevægge for de selvbærende, trappede tilskuerpladser. Søjlerne til overdækningen støttes af betonskiverne. Skiverne inddækkes med en let konstruktion af vedligeholdelsesfri træ eller stållameller.

Tribuneoverdækning, stadion

Tribuneoverdækningen består af et søjle-kabelbåret halvtag.

Konstruktionen består af ens standardelementer med mulighed for varierende søjlelængde, afhængig af placeringssted.

For at understrege stadionanlæggets lyse, luftige lejrkarakter, tænkes stålkonstruktioner og halvtage galvaniserede, grå- eller hvidmalede.

Tribunetagkonstruktioner

Tribunetagene foreslås udformet som stålpladetage båret af stålbjælker ophængt i stålmaster med et træksystem af stålkabler.

Den bærende hovedkonstruktion tænkes udført af 2 stk. U-formede opsvejste stålbjælker samlet med charnierbolt til mast af stålrør i et drejeligt led. Konstruktionen stabiliseres med rustfrie kabler af højkvalitetsstål.

Stålmasterne indspændes delvist ved forankring til tribunens betonkonstruktion og til mastefundamenterne.

Konstruktionssystemet muliggør en let og uafhængig montage af de 3 konstruktionselementer mast, tagbjælke og kabel.

Det statiske system kan opfattes som en “saks”, hvor “saksebenenes” drejning i ledsamlingen er hindret af trækbånd mellem benene.

Det statiske systems funktionsmåde afhænger af de ydre,belastninger.

Total nedadrettet last (egenlast+sne+vind ned) medfører træk i hele,kabelsystemet.

Total opadrettet last (egenlast+vind op) medfører alene træk i det øverste bagstag mens øvrige kabler slækkes.

Begge lasttilfælde medfører bøjning af såvel master som tagbjælker.

Den foreslåede forankring af kablerne til selve stålmasterne, i stedet for til et selvstændigt fundament, forenkler funderingen betydeligt, dog på bekostning af kraftigere stålmaster.

Idrætshallen

Idrætshallen er som stadion skalamæssigt tilpasset stedet og terrænet.

Den er af samme årsag og ligesom stadion gravet en smule ned i sit plateau, også for at skabe handicapvenlig niveaufri adgang til tribunerne og niveaufri adgang til halgulv for sportsfolk og materiel.

Hallen rummer de forlangte 5000 tilskuerpladser.

Forbygning

Sportshallens forbygning er disponeret så de mest brugte daglige funktioner, såsom adm. og billetsalg ligger i stueetagen. De stævnerelaterede funktioner, såsom cafeteria, restaurant, presselokaler, læge og vip rum, ligger på 1. og 2. sal.

Forbygningen rummer alle de forlangte funktioner i de forlangte relationer og kvadratmeter størrelser.

Hallens arkitektur

Hallens arkitektur tilpasser sig det eksisterende sportsanlægs klassiske tone.

Hallens forbygning forlænger den røde front mod skovparkeringen og tænkes i farve, proportioner og materialevalg at tilpasse sig denne. Det gælder også efter en udvidelse af administrationsbygningen på samme sted.

Hallens lave overdæknings- eller saddeltagskonstruktion peger ligeledes tilbage på de eksisterende historiske haller.

Løbegange, resultattavler, belysning m.m. er tænkt som en integreret stålkonstruktion hængt op i hallens tagkonstruktion. Det samme gælder ventilation og den akustiske loftsbeklædning.

Hallens opbygning

Hallens arena er som stadion opbygget af betonskiver, der fungerer som bærende skillevægge for tilskuerpladserne.

Under skiverne ligger fordelingsgangen til tilskuerpladserne, og på toppen af tilskuerpladserne er en tilsvarende rundgang for tilskuere, journalister, officials og servicefolk samt handicaptilskuere.

Hallens overdækning er opbygget efter den samme konstruktive tankegang som i stadion, blot her som en lukket klimaskærm.

I stueetagen, langs fordelingsgangen er klimaskærmen glas. Over stueetage er der en lukket beklædning af vedligeholdelsesfri træ eller plademateriale.

Som på stadion tænkes de lette stålkonstruktioner galvaniserede, grå eller hvidmalede.

Konstruktioner i idrætshal

Tag- og facadekonstruktion i idrætshal foreslås udført som en isoleret stålpladekonstruktion ophængt i en udvendig rammekonstruktion. Rammekonstruktionen udføres af stålbjælker og -søjler afstivet af et udvendigt kabelsystem.

Hovedbjælkerne tænkes udført som opsvejste stålprofiler mens masterne er hule og ligeledes opsvejste stålrør.

Som i tribunetagene samles master og hovedbjælker med charnierbolte i et drejeligt led, og de stabiliserende kabelsystemer udføres også her af rustfri kabler af højkvalitetsstål.

Det statiske hovedsystem er 3-charniers rammer, idet hver rammehalvdel principielt har den samme “saks” udformning som tribunetagenes bærende konstruktioner.

Ved det valgte konstruktionsprincip undgås tvangsspændinger som følge af temperaturændringer samt velkendte montagemæssige fordele.

Rammekonstruktionens statiske virkemåde fremgår af skitserne for de vigtigste principielle lasttilfælde: Nedadrettet last, opadrettet last samt horisontalvindlast.

Som det ligeledes fremgår, etableres de stive rammehjørner ved hjælp af det udvendige kabelsystem, på varierende måder afhængig af den ydre belastning.

Hallens længdestabilitet kan etableres ved forankring til foyerbygningen eller ved vindkryds mellem rammerne.

Terræn, friarealer og grønne områder

Syd for Århus ligger skovene. Som et stort grønt massiv tilbyder de byen et umiddelbart nærværende rum for oplevelse og udfoldelse. Skoven er byens modsætning, -tilstede på sine egne betingelser er den for de fleste “ikke hverdagen”, der hvor man tager hen for at være fri.

Indlejret i skovens lommer og lysninger ligger en mangfoldighed af begivenheder. Blandt disse er Stadionområdet med væddeløbsbanen, cykelbanen, fodboldstadion og tennisbanerne. Alle besidder de deres eget afgrænsede rum i skovens masse.

Lysningen

Fra Stadions tilskuerpladser må skoven fremstå tydeligt og tæt hele vejen rundt over tribunens kant. Omkring samtlige Stadionområdets enkelte funktioner understreges denne karakter af lysning i skoven.

Syd for Stadion, på skræntens store bue mod væddeløbsbanen, forstærkes den eksisterende beplantning, og skovbrynspræget fastholdes i plantevalget med spredte blomstrende og frugtbærende træer. Denne bløde, bølgende karakter føres videre på alle skrænter syd og vest for den nye sportshal og omkring tennisbanerne mod øst. Cykelbanens udsparing i skoven føres tættere på banens geometri, også her som blomstrende skovbryn, aftagende i højde mod lysningen.

Mod nord rammes anlægget af Stadion Allés akse. De præcise røde bygningskroppe forskyder sig indbyrdes parallelt og danner en skarp grænse mod skoven. Her fremstår også skovens kant helt præcist. De klippede ege på den eksisterende parkeringsplads står nu som kant. Denne præcision forstærkes ved yderligere plantning og videreføres langs den nye adgangsvej til sportshallen, så skoven nord for Stadion står som en ensartet, lodret, grøn mur. Det lige, lodrette princip tages med til træningsbanens rektangulære rum. Mindre formelt kantes beplantningen dog her af (pyramide)popler.

Ankomsten

Stadions p-arealer ligger omsluttet af beplantning, de er ikke lysninger. Man går fra skov-parkeringens flimrende mørke ud til aktiviteterne i lysningens sol.

Den østlige parkerings beplantning af ege fastholdes og denne bevoksning udviddes til P-arealernes mere åbne områder for at forstærke skovkarakteren (og modgå det hullede indtryk man nu får fra stadions tilskuerpladser). Egene må gro med fulde kroner. Kun bevoksningens kant klippes fortsat som en lodret flade.

Ved ankomsten går man gennem åbningerne mellem de lukkede røde bygningskroppe til Stadion.

Agoraen

Anlæggets centrale plads mellem Stadion og den nye sportshal er det nye samlingssted, ikke en formel by-plads, men en sportsplads i skoven.

Belægningen på pladsens store flade følger Stadions retning i striber af grus eller stenmel (i områder mindre belastning) og fliser (hvor sliddet er hårdest f.eks. rundt om stadion og hal).

Trafikken af gående, cyklende og lejlighedsvise kørende passerer frit over hele pladsen.

Flader

Den øvrige belægning i Stadions omgivelser er nedtonet, almindelig. På kørebaner lægges asfalt. Langs bygninger, på stier og på øvrige gangarealer lægges fliser i glidende overgang til grus, stenmel, græsarmering og græs. I skoven anvendes grus på stier.