Nuuks store byudviklingstegning med centrum i Nuuk midtes “store kryds”

– CIRKLEN: den lukkede, centrerede figurlighed – GRIDDET: den åbne, generelle figurlighed – SPIRALEN: den dynamiske, fragtale figurlighed

Nuuk og Malenebugtens byudvikling: “byer i bugten”

Arkitektonikken som urban design metode – dynamisk volumenmorfologi af PUNKT, LINIE og FLADE

TAARTUNNGUAQ-BYEN

MALENEBUGT-BYEN

FORSTADS-BYEN

MIDT-BYEN – “Det store kryds”

BYENS ARKITEKTONISKE TILSTAND

Betragtes byen som en samlet arkitektonisk form, et (stort) hus, ser den ud til at være i opløsning.

Ovenfra minder byen om en eksplosion, der fra sit centrum hvirvler byfragmenter i alle retninger tilsyneladende uden nogen orden.

Færdes man i forstædernes udstrakte bylandskab, kan indtrykket af entropisk formløshed gribe en.

Årsagerne skal findes i hastig byvækst, frie markedskræfter og kulturel pluralisme.

BYBYBNINGENS TILSTAND

Der findes ikke længere en sandhed i bybygningens teori og praksis, der findes mange meninger.

Bybygningen er i vildrede. Nogle kalder til orden og tradition, andre eksperimenterer begejstret i den kaotiske frihed.

Bybygningen søger altid mod en forståelse af byens enkeltbygværker, bebyggelser og byrum som en samlet geometri, et menneskeskabt artefakt, en samlet arkitektonisk form, en stor figur eller et tegn.

Bybygningens historiske forbilleder og visioner udtrykker deres tid og kulturelle indhold i klare formsprog, tænk Palma Nova, Nancy, Fredriksstaden, Ville Radieuse, Høje Tåstrup og Skejbyplanen.

I dag kan bybygningen højest håbe på at samle byens mange modsætningsfyldte og kaotiske byggestrømninger i et fragtalt mønster, et emblem eller en figurlighed.

Har en figurlighed først brændt sig fast i hukommelsen som et sindbillede eller en mandala, er den en meget effektiv byformgiver over tid, tænk Champs Elysee´s uendelige linie, ”hånden” i Københavns fingerplan, Randstadt Holland eller den slyngede kanal i Ørestaden.

BYBYGNINGENS MELLEMSKALA

Bybygningen må kunne operere i mellemskalaen, skalaen mellem enkeltbygning og by.

Udformningen af bebyggelser, bydele og byer sker i en skala, der minder om terrænets eller landskabets. 

Byen og bybygningen kan ikke fremstilles bygning for bygning eller byrum for byrum, dertil er skalaen for stor.

Bybygningen må derfor benytte sig af store abstrakte volumener, der repræsenterer bygværker, bydele og hele byer, f.eks. i form af arkitektonikker.

I mellemskalaen glider bygningsmasser og terræn sammen til en samlet morfologi.

By-skab og landskab kan foldes sammen i et samlet kulturlandskab.

Hvor landskabet er svagt som under danske forhold, bliver bygningsmasserne det dominerende element i bylandskabet, hvor landskabet er stærkt som i Grønland, bliver terrænet det dominerende bylandskab.

Grønland som eksempel tydeliggør den generelle problemstilling omkring bybygning, byform og bylandskab.

ARKITEKTONIKKEN SOM REDSKAB OG BYGGEKLODS

Arkitektonikker er simple volumener, der peger i retning af bygningsmasse eller bygningskrop, en ”mellemform” mellem ren geometri og bygværk/ arkitektur.

Arkitektonikker kan antage mange forskellige former fra grundform til høje, flade, knækkede og foldede former.

Arkitektonikker kan metodisk betragtes som bybyggerens grundtypologi eller byarkitekturens forform.

Arkitektonikker er skalaløse og kan repræsentere såvel bygget objekt som naturobjekt.

Arkitektonikker kan betragtes som menneskeskabte terrænformer, som bygget bylandskab.

BYGGESKIK I GRØNLAND

Den gode bybygning i Grønland, som andre steder, medtænker stedets liv og kultur, landskab, klima og byggeskik.

Bybygningen i Nuuk lider af den moderne bybygnings traditionelle skavanker: zoneopdeling, funktions- og typeseparering.

Bebyggelsen bliver lagt ud hvor, der er flade til rådighed, etagehuse, parcelhuse og erhvervsbyggeri for sig.

Skønt landskab og klima er dominerende parametre i Grønlands bybygning, er sammenhængende byudformning, hvor bebyggelses- og landskabsformer foldes til enhed og helhed, en sjældenhed.

En vigtig forudsætning skulle ellers være til stede, jorden er offentlig eje.

BYGGESKIK

Bybyggeskik og byggeskik hænger sammen.

Dern grønlandske byggeskik trænger til boliger og bygninger tilpasset den særlige grønlandske topologi.

Moderne byggeteknologi gør det i dag muligt klimatisk og økologisk, fuldt forsvarligt, at forlade de lukke huse til fordel for mere transparente.

Grønlands enestående natursceneri bør trækkes ind i bygningerne.

Der bør spilles mere virtuost på kontrasten mellem det lukkede og det åbne i byggeskikken.

NUUK´S BYARKITEKTONISKE TILSTAND

Nuuk er forstad og hovedstad.

Selv om Nuuk er en mindre by i et stærkt landskab, er den præget af de samme generelle byarkitektoniske udviklingstendenser som de øvrige vestlige byer.

På grund af Nuuk´s korte historie og hurtige vækst har byen forstadskarakter helt ind i centrum (på trods af de seneste års fortætningsbestræbelser).

Nuuk´s geografiske beliggenhed, dramatiske terræn og åbne udnyttelse rummer mulighed for en enestående fremtidig bybygning.

MIDTBYFORTÆTNING

Projektet ønsker at tilføre Nuuk midtby yderligere urbane kvaliteter ved strategisk fortætning. Det vil sige tilføje bygninger/ arkitektonikker på steder, hvor de skaber mest mulig koncentration og byrum ved mindst mulig indsats (i Nuuk´s centrale ”kryds”).

FORSTADSFORTÆTNING

En strategisk, infill-præget fortætning i Nukk´s forstæder bør ske med de samme begrundelser, her med vægten lagt på bolig-servicefortætning.

STRATOGRAFI, GEOMETRI, FIGURLIGHED

Hvad enten bybyggerne er tilbageskuende traditionalister eller fremsynede avangardister, tænker de gennem de geometriske typologier.

Nuuk´s byfigur er frembragt ved at betragte byudviklingsmulighederne gennem to geometriske og ét ortografisk lag:

– Et lag med central, cirkulær, (klassisk) geometri

– Et lag med et decentralt, åbent, (modernistisk) grid

– Et lag med koterne over Nuuk´s nære landskab

”Spiralen” er den resulterende figurlighed.

”Spiralen” er Nuuk´s virtuelle eller mentale byform, dens ”husplan”, den figurlighed, der styrer byens vækstretning samt de enkelte bydeles placering og udformning.

Med udgangspunkt i Nuuk´s centrale strøg fordeles byenhederne som i en centrifugal bevægelse. Med denne gestus iscenesætter den historiske by sig selv, lægger målepunkter ud i den magtfulde natur og forvandler den til sit landskab.

Udlægget understreger et princip om at danne helhed uden at afskrive muligheden for at give identitet til hver enkelt del.

”Byøerne” er dobbelt forbundet til Nuuk både af hovedvejens krumme linie og den logiske, direkte kurs over vandet.

Den store geometri viser sig i disse to bevægelser, bestemmer sekvenserne af by og landskab, accelereret ud fra et center som en fraktal orden og lader byerne forme sig i samspil med deres eget specifikke landskab, skabende deres eget sted.

Spiralens åbne karakter er udtryk for ønsket om og realismen i at give frihed og fleksibilitet i formgivningen.

KONCENTRATION, AFGRÆNSNING OG SAMMENFOLDNING

Moderne byvækst kan sammenlignes med lava, der langsomt flyder ud og opsluger landskabet.

Selv i Nuuk og et stærkt landskab som det grønlandske er tendensen tydelig.

Projektet forslår en bybygning i koncentrerede og afgrænsede byenheder, sammenfoldet med landskabet.

Ved sammenfoldet forstås en byform, der på en gang kontrasterer og føjer sig efter landskabet, kontekstuelt hverken modstiller sig eller underordner sig landskabet, men samordner sig.

Koncentreret, afgrænset og sammenfoldet bybygning kan skabe steder i staden.

Koncentreret, afgrænset og sammenfoldet bybygning kan skabe urbane kvaliteter i stæderne.

PROJEKTETS ARKITEKTONIKKER

Projektet bruger arkitektonikker som et vigtigt arbejdsredskab i Nuuk´s bybygning.

Projektets valg og anvendelse af arkitektonikker baserer sig på en kombination at statisk, klassisk grundgeometri, dynamisk, modernistisk geometri (punkt-, linie-, flade-, volumengenerering), fraktal- og foldningsgeometrisk tænkning.

Arkitektonikkerne transformeres og foldes omkring by- og landskabsrum i de fremstillede bydele.

Arkitektonikkernes geometriske volumener møder terrænets foldede masse og danner bylandskab.

Arkitektonikkernes kompositioner af masse og mellemrum skaber varierende bymæssighed og identitet i de enkelte bydele.

”Punktarkitektonikken” kan f.eks. fungere som orienteringspunkt/ monument og landskabsbolig.

”Liniearkitektonikken” kan f.eks. danne ”skærm” og ”rygrad”.

”Fladearkitektonikken” er ”bykrummen”, den jordnære bebyggelse.

PROJEKTETS BYBYGNING, BYUDFORMNING

Sammenfattende foreslår vi en strategi som lægger vægt på følgende forhold:

1 Foldning af by og terræn til en samlet bymorfologi.

2 Indfoldning af forskellige arkitektoniktyper som byggeelementer i den byrumlige udformning.

3 Udbygning i mindre, koncentrerede, afgrænsede og foldede byenheder i tæt kontakt med Nuuk centrum, begrundet i ønsket om at skabe landskabelige klare byenheder og modvirke sprawl.

4 Sammenfoldning af by og vand, havn.

5 Indfoldning af stedshistorie

6 Hensyntagen til klima, vind og sol – naturligvis.

UDBYGNING OG INDBYGNING

Udbygning eller indbygning, nye byenheder eller fortættede byenheder bør ikke være et valg mellem enten-eller men et både-og i Nukk´s bybygning og i al bybygning.

Projektet foreslår som konsekvens af den overordnede strategi en udbygning og indbygning af Nuuk i decentrale, koncentrerede og afgrænsede bydele.

Hermed opnås:

• Bymæssige kvaliteter, varierende by- landskabsrum, forskellige bygningstyper i de nye bydele.
• Landskabelige kvaliteter ved landskabelig tilpasning, stedskabelse, differentiering byskab-landskab.
• Økologisk forsvarlig bybygning lig tæthed, kort rationel transportmulighed med og båd.
• Overensstemmelse med byggeskik.

BYENHEDERNES UDFORMNING, STØRRELSE OG INDHOLD

Nye byer:

De seks nye byenheder rundt langs Malenebugten er placeret og udformet i forhold til det stedlige terræn.

Punkt-, linie- og fladearkitektonikker/ bebyggelser er foldet ind i stedets terrænformationer, så byen får en karakteristisk struktur og form, sit særlige forløb af rum og bygninger.

Afhængig af terrænets konvekse eller konkave form, lægges der vægt på ”ydre” eller ”indre”, omkransende eller central koncentration af byrum og bygningsmasse.

Der bør lægges vægt på udsigt.

Alle byudkast søger at samle offentlige institutioner, torve, strøg, havn, etc. i centrum af byen.

Projektet viser mulighed for at bygge på Nordlandet i form af byenheder, urbaniserede fritidsområder, større erhvervsenheder, e.l.

Alle de viste byenheder vender ansigtet mod Nuuk centrum og ”lagunebyerne” kan trafikalt betjenes med bil og båd.

Byerne langs lagunen rummer 1-.400 indbyggere, nok til at trække offentlig nærservice, børnehave, butik, havn, e.l. Byerne deles om skoler.

Forstad:

Projektets eksemplificerede forstadsfortætning søger på samme måde som i de nye bydele at tilføre dette område sin egen identitet ved at fortætte i punkt-, linie- og fladebebyggelse i samklang med terrænet. Projektet fortætter omkring torv og Nødhavnen.

Midtby:

I midtbyen fortættes langs og op til det ”store kryds” ved Brugsen og KNI, og Nuuk´s hovedstadskarakter understreges ved at koncentrere betydningsfulde bygværker på et udstrakt forum fra øst til vest i midtbyen.